Vægt og Penge

er noget, vi helst ikke taler om. Men begge dele kan ind i mellem kræve sin form for genopretningsplan!

I dag vil jeg koncentrere mig om at skrive lidt om vægt.

Den franske skuespiller Catherine Deneuve sagde engang, at der kommer et tidspunkt i enhver kvindes liv, hvor hun må tage stilling til, hvad der er vigtigst: Hendes ansigt eller hendes røv.

Hun talte naturligvis om vægt, og om at vælge. At det måske ikke er det skønneste at ældes med for FÅ kilo på kroppen. Et anoreksisk look gør ikke en kvindes ansigt smukkere, når hun kommer op i plusaldrene! – Ja, så må hun til gengæld leve med lidt mere sul på bagen!

Jeg har nu truffet mit valg. Min vægt SKAL ned!

Jeg skal love for, at det ikke bliver nemmere med tiden. Man rører sig mindre, rejser og repræsenterer mere. Etc., etc…

Da jeg for et par år siden havde en direktørstilling i automobilbranchen, var min vægt på det højeste. Nogensinde. 5 kg. mere end hvad den er i dag. Der var alle rejserne, alle business middagene, vinen og festerne. Der var det hele: Dårlig livsstil og for lidt motion. Cyklen havde jeg stillet på stald og drønede rundt i bil over både lange og korte distancer, fordi jeg altid havde for travlt.

Nu er mit liv jo på mange måder forandret. Det er blevet rigere på mangfoldig indhold, på alle måder mindre stresset, men naturligvis ikke problemfrit.

Jeg har lagt mine drikkevaner helt og aldeles om. Drikker kun champagne eller lette hvidvine, hvis jeg bevæger mig ind på at drikke noget, der indeholder alkohol overhovedet. Det har efter en tid givet mig en helt og aldeles anderledes energi. Et helt anderledes arbejdsmønster. Ikke at jeg har drukket meget før i tiden, men en eller to genstande om dagen, kunne det nok blive til. Sådan er det ikke længere. Jeg drikker langt fra noget, der indeholder alkohol, hver dag. Der kan gå uger og somme tider også måneder imellem. Og som sagt, jeg kan mærke en helt og aldeles overraskende stor forandring. Mit humør er blevet bedre. Jeg har også fået et lysere sind. Jeg er overbevist om, at regelmæssig indtagelse af vin og alkoholiske drikke, selv i små mængder, gør folk smådepresseive og småirriterede. Så skal man lige have et glas til at slappe af på eller komme i bedre humør på. Det er simpelt hen skruen uden ende. Så den kaloriebombe og humørdestroyer har jeg simpelt hen lagt bag mig.

Jeg ryger naturligvis heller ikke. Jeg anser rygning for noget dumt, helt og aldeles ubegavet og usmageligt. (Jo, jo, jo, jeg har røget en del – for MANGE år siden).

Men jeg får som regel et lækkert og sundt, men fyldigt måltid midt på dagen – på jobbet. Plus det løse! Og det har trods alt bevirket en vægtforøgelse, inden for de sidste 6 måneder på 6 kg. Ja, du læser rigtigt. 1 kg. pr. måned.

For ca. en måned siden besluttede jeg så, at nu skulle det være slut. Jeg har skåret ned på fristelserne, og skruet op for motionen. I første omgang i form af cykelture. Jeg ræser frem og tilbage mellem Charlottenlund og København eller Valby så at sige dagligt. Og det er faktisk nogle fine ture her i sommertiden. Med iPhonen og Frankie Boy i øret er nydelsen stor.

Desuden bader jeg næsten dagligt, hver aften, ved Bellevue, og det kan slet ikke beskrives, hvor skønt det er. Jeg gør mine knibeøvelser, mine håndvægtsøvelser, som jeg altid har gjort. Når jeg ikke længere er helt så gumpetung, skal jeg over til løbeturene. Simpelt hen. Problemet med at løbe er, at jeg ofte får et voldsomt hold i ryggen, når jeg har løbet regelmæssigt en 14 dages tid. Jeg har ellers et opstartsprogram med et pulsur koblet til, som jeg plejer at prale med, at jeg kan løbe herfra og til Rom – og tilbage igen – UDEN at blive forpustet. Men hvad hjælper det, hvis og når jeg får det forbandede hold i ryggen? Jeg er jo tidligere gulvakrobat og har altid (og gør stadig) foretrukket stilletter, så selv om det lyder idiotisk, er det ikke nemt at bevæge sig rundt i flade sko. Selv om jeg bliver bedre og bedre til det. Jeg kan trods alt  ikke som Carrie i Sex and The City løbe et maraton i HIGH HEELS. OK, jeg kan ikke løbe et maraton – overhovedet. Men, man ved aldrig!!

Foreløbig rasler kiloerne af.

Det ER et spørgsmål om velvære, for hvilken forunderlig skøn følelse er det ikke at mærke letheden i sin krop? Det er rent faktisk bare så dejligt at mærke, hvor meget lettere, det er at bevæge sig rundt. Jeg kan simpelt hen mærke dynamikken gå op, og at mit kropssprog forandrer sig med hvert kilo, der ryger af. Vidunderligt!!! Intet mindre. Min kondition bliver bedre. Jeg bliver ikke mere forpustet på samme måde, som jeg gjorde for et par måneder siden.

Jeg visualiserer og ser mig selv i alle mine klassiske slim line kjoler, som ALDRIG går af mode, men som tværtimod bliver mere og mere hot med tiden, og som jeg føler mig som en dronning i. Jeg glæder mig til at bevæge mig endnu lettere og hurtigere rundt på mine stilletter. Og jeg glæder mig til igen at krybe ned i det fedeste lingeri uden at FØLE mig fed!