På opdagelsesrejse i Jørgen Warings Studio
23. november 2009

Indgangspartiet set fra porten i Hr. Warings studie, Ny Vestergade 1, København
Først kommer man slentrende ned ad Ny Vestergade, og udsigten er jo Christiansborgs smukke tinder, der rejser sig i baggrunden. Nede ved nr. 1 drejer man ind ad en port, og så mødes man af denne smukke dame omkranset af det grønneste grønne. En tung kæmpe efeulignende vægklatreplante, der pryder både the entrance og årstiden.
Ind ad døren og oppe ad trappen kommer man så ind i Jørgens forunderlige verden. En rejse i skønhed, kulturer, verdensdele, malerier, skulpturer, smykkekunst og kreativitet. De to kunstnere Allan og Jørgen Waring tager varmt imod. Og det gør deres dygtige Art Consultant Adriana også. Hun fylder glassene og alle fylder hjertet med glæde og varme.

Et blik ind i det Waringske studie!
Kunsten er en fryd for øje og sjæl. Allans utroligt veludførte og udtryksfulde vilde dyr og talismanner:

Stor flot bronze-elefant

Androgyn talisman
Jørgens fantastiske masker, dragende og dramatiske:

Rigt udsmykket maske.
Og så hans smukke og stærkt symbolske billedkunst:

Pyramiden

Abstrakt Elskov
Der snakkes om udvikling, forandring og fremtid, og Jørgen fortæller om dengang, han udtillede i Trump Tower på 5th Ave i NYC. Fire store udstillinger blev det til. Dengang The Donald købte fire store malerier af ham. Vi diskuterer lidenskabeligt de “amerikanske tilstande”. Så kommer John, en gammel ven af huset, som jeg kan huske, at jeg har mødt før – et eller andet ubestemmeligt sted, sikkert i Jørgens studio….. Og pludselig vrimler det med folk, heriblandt nogle svenske liebhavere.

Allan og Vibeke snakker om stort og småt. Det er helt utroligt, hvad der er sket siden sidst!

Adriana storsmiler

Jeg kan ikke lade være med at give Jørgen en ordentlig krammer
Du kan finde mere information om Jørgen Waring og hans kunst på:
www.jorgenwaringstudio.com
Efter at have studeret al denne forunderlige kunst, især smykkekunsten, unikastykker med ædelsten, scarabæer, m.v., alle signeret af Jørgen, krammes til farvel. Der er nok at tænke på at investere i efterfølgende! Men det skal handles og forhandles med Jørgen!
Vibeke og jeg finder så lige et lille listigt sted, hvor vi kan diskutere kommunevalg og alle de politiske kandestøberier, som vi nu skal have endevendt.
En dejlig dag endte det med at blive, på trods af efterårsregnvejr og mørke! Nu kalder TV-avisen, Forbrydelsen og Jes Stein, m.m.
Skrevet d. november 23rd, 2009 - 08:27
Kære Kirsten !
Kanon flot !! – Tak skal Du ha !
Kærlig hilsen Jørgen