fre30:e juli

NYC

6. marts 2010

“No one should come to New York to live unless he is willing to be lucky - E.B. White

8702074864_fs

Sådan står der på allerførste side i Anne Mette Lundtoftes bog “New York, New York”. Jeg fik fingre i bogen i går – for jeg skal nemlig snart gense NYC, og jeg kan næsten ikke vente. Jeg tænker på suget i maven, når jeg fra Newark nærmer mig Manhattans skyline og “densiteten” som vælder imod en, så man næsten taber pusten. Den går gennem marv og ben, slår en omkuld, berusende, forførende, benhårdt og besættende. Man er aldrig mere den samme…….

Denne gang skal jeg ikke til NYC alene, men sammen med Birgitte, Jørn og Jørgen samt en flok unge kreative talenter. Det glæder jeg mig voldsomt meget til.

Forfatteren tog til NYC for at studere et år. Og det år var hvad det tog hende overhovedet at vænne sig til byen. Så tog hun et år mere, og et til, og endelig ti år til……

Jeg vil som jeg plejer citere en lille bid:

“Kakerlakker i sengen er en af den slags personlige krænkelser, man må leve med, hvis man vil leve i New York. Tårnhøje huslejer for elendige boliger er noget andet, man må leve med, hvis man vil blive i byen. Det opdagede jeg efter en måneds boligjagt, der endte med hvad en ven kaldte et “udhængsskab” på East 9th Street. Den kostede mig ikke bare hele mit studielegat hver måned, men også flere tusinde dollar under bordet til en koreansk bolighaj i et baglokale i Queens. Lejligheden havde huller i vægge og gulv, komfuret virkede ikke, og vandtrykket var aldrig højt nok til, at jeg kunne tage brusebad. Til gengæld havde jeg udsigt over Empire State Building fra mit soveværelsesvindue og adgang til et tag, der om sommeren fungerede som min dagligstue. Her sad jeg på de hede sommeraftener omringet af New Yorks skyline til alle sider og betragtede det myldrende liv i gaderne neden for.

Ekstreme vejrforhold er noget tredje, man må vænne sig til: Når det regner i New York, styrter det ned. Når det er varmt, er det hlevedes varmt. Om vinteren kan snestorme begrave Manhattan, og byen, der aldrig sover, pludselig falder i søvn. Om sommeren kan tornadoer ramme med vindstød så kraftige, at de kan slå en voksen mand omkuld. Ingen vind bider så brutalt som den, der på en iskold februarmorgen rammer én på vej over 5th Avenue. Ingen stank er værre end den, der siver op fra affaldssække på gaden under en hedebølge i august.”

Bogens undertitel er “Ti vandringer i Newyorkeres fodspor”, hvor AML beskriver 10 forskellige steder i NYC, set og berettet gennem 10 forskellige menneskers liv. Nogle af disse er kendte, nogle er ukendte, men spændende og forførende er det at komme lidt ind under huden på disse New Yorkere og deres CITY!

Kærlig hilsen

Kirsten K

Skriv en kommentar

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>