Mænds valg af kvinder – og seksualitet………..

Lad mig lige citere nogle visdomsord, jeg læste i “OG VERDEN SKÆLVEDE”:

“Den mand, der foragter sig selv, prøver på at vinde selvagtelse ved seksuelle oplevelser – hvilket ikke kan gøres, da sex ikke er årsagen til, men en virkning af og et udtryk for en mands fornemmelse af sit eget værd.”

“Det må De hellere forklare nærmere.”

“Er det nogen sinde gået op for Dem, at det er det samme spørgsmål? De mænd, der tror, at rigdom kommer fra materielle kilder og ikke har nogen intellektuel rod eller mening, er de samme mænd, som – af samme grund – mener, at sex er en fysisk evne, der virker uafhængigt af ens hjerne, valg eller etik. De tror, at éns krop skaber et begær og træffer et valg for én …………. De siger, at kærligheden er blind, – at det seksuelle er uimodtageligt for fornuften og spotter alle filosoffers magt. Men i virkeligheden er menneskets seksuelle valg resultatet og summen af dets fundamentale overbevisning. Sig mig, hvad en mand finder seksuelt tiltrækkende, så skal jeg fortælle Dem hele hans livsfilosofi. Vis mig den kvinde, han går i seng med, og jeg skal fortælle Dem, hvordan han vurderer sig selv. Uanset hvilket fordærvet tøjeri man lærer ham om det dydige i uegennytten, er det seksuelle den mest dybt egoistiske af alle handlinger, en handling, han ikke kan udføre af nogen anden grund end sin egen nydelse – prøv blot på at tænke, at den udførtes i en uegennyttig næstekærligheds ånd! – en handling, der ikke er mulig i selvfornedrelse, men kun i selvforherligelse, kun i forvisningen om at være begæret og være værdig til at blive begæret. Det er en handling, der tvinger ham til at stå nøgen åndeligt såvel som legemligt, og at acceptere sit virkelige jeg som sin værdimåler.

Han vil altid blive tiltrukket af den kvinde, der afspejler hans dybeste vision af sig selv, den kvinde, hvis hengivelse tillader ham at opleve – eller hykle – en følelse af selvrespekt. Den mand, der med stolthed er vis på sit eget værd, vil ønske den højeststående kvindetype, han kan finde, den kvinde, han beundrer, er den stærkeste, den der er vanskeligst at erobre – fordi kun besiddelsen af en heltinde vil give ham følelsen af at have udrettet noget, og det vil besiddelsen af en tomhjernet harpe ikke. “

“Han søger ikke at øge sit værd, han søger at udtrykke det.  Der er ingen konflikt mellem hans hjernes målestok og hans krops længsler. Men den mand, der er overbevist om sin egen værdiløshed, vil blive draget mod en kvinde, han foragter – fordi hun vil genspejle hans eget hemmelige jeg, hun vil befri ham fra den opjektive virkelighed, i hvilken han et et bedrag, hun vil give ham en momentan illusion om hans eget værd og en momentan flugt fra den moral, der fordømmer ham. Læg mærke til det hæslige rod, som de fleste mennesker gør deres seksualliv til – og læg mærke til det rod af selvmodsigelser, som de hylder som deres moralfilosofi. Det ene går videre fra det andet. Kærlighed er vores reaktion på vores højeste værdier – og kan ikke være noget som helst andet. Hvis en mand forplumrer og fordærver sine værdier og sit livssyn, lad ham hævde, at kærlighed ikke er selvnydelse, men selvfornægtelse, at dyd ikke består af stolthed, men af medlidenhed eller smerte eller svaghed eller opofrelse, at den ædleste kærlighed ikke fødes af beundring, men af næstekærlighed, ikke som en reaktion på værdier, men som en reaktion på mangler – så har denne mand skåret sig selv over i to dele. Hans krop vil ikke adlyde ham, den vil ikke reagere positivt, den vil gøre ham impotent over for den kvinde, han foregiver at elske, og drage ham mod den mest lavtstående skøgetype, han kan finde. Hans krop vil altid følge hans dybeste overbevisnings yderste logik; hvis han tror, at mangler er værdier, har han fordømt tilværelsen som ond, og kun det onde vil tiltrække ham. Han har fordømt sig selv, og han vil føle, at fordærvelsen er det eneste, han er værdig til at nyde. Han har ligestillet dyd med smerte, og han vil føle, at lasten er det eneste område for hans nydelse. Så vil han råbe op om, at hans krop har sine egne hæslige lyster, som hans hjerne ikke kan sejre over, at det seksuelle er syndigt, at sand kærlighed er en rent åndelig følelse. Og så vil han undres over, at kærligheden intet bringer ham undtagen kedsomhed og seksualiteten intet andet end skam.”

- Francisco d’Anconia (Ayn Rand)

…. og så videre, der står meget mere interessant på de næste par sider, men det må du selv læse ……..

Kirsten K