Hvad nu verden?

“I HAD A DREAM!”

- og den var meget stærk! Den var vokset i mig i årevis, samtidig med at jeg arbejdede på et turn-around projekt for en amerikansk virksomhed!

Jeg blev mere og mere fascineret USA, af dette store land med dets store muligheder og af den amerikanske storhed i sind og tankegang. Jeg havde en drøm om engang at komme til at bo og arbejde i USA.

Hele tiden har jeg dog også haft en ambivalens. Jeg har savnet stil, kultur og historie, når jeg var derovre, men man kan jo ikke få det hele. Som jeg plejede at sige: Jeg oplever megen glamour og meget lidt stil og kultur. Jeg lærte, at for amerikanere betyder kulturel og historisk arv ikke det samme som for os europæere! Men da forskellighed i min verden er komplementære størrelser, kan det jo kun være et plus!

Men hvad så nu?

Hvad sker der med Amerika?

Det skræmmer mig en anelse, at mens der ævles og kævles i Kongressen og i Repræsentanternes hus om alle mulige og umulige beslutninger, er Asiens store vækstøkonomier med Kina i spidsen ved at overhale USA inden om. Det gælder bl.a. den teknologiske udvikling, det gælder på klimaområdet, hvor netop den teknologiske udvikling spiller en kæmperolle, det gælder kulturelt med baggrund i en tusindårig historisk stolthed, og det gælder økonomisk såvel som magtpolitisk. De rykker virkelig i Kina, som vi siger det på moderne dansk.

Jeg bliver nervøs for, at vi i Vesten er for fodslæbende, at vores velstand og velfærd i al for høj grad har været en sovepude. Jeg forbavses, når Cepos, som jeg ellers anser for at være fremme i skoene, på klimaområdet ikke ønsker en proaktiv tilgang, ikke ønsker rettidig omhu, når de fx i deres klimarapport anbefaler kul som en fremtidig energikilde til Danmarks EL-forsyning.

Ser man ikke, hvordan det buldrer derude i Asien? Ser man ikke, hvordan den teknologiske udvikling sammen med deres økonomier nærmest eksploderer disse dage?

Alt imens de danske politikere synes, at det er vigtigt og visionært at diskutere burkaforbud, om den kriminellle lavalder skal sænkes et år eller ej, om det skal være fod- eller armlænke, om det er partierne til venstre eller til højre, der har mest ret i småting. De politikere, der i øvrigt står på tæerne af hinanden for at tilkæmpe sig pladsen på midten.

Vi har ikke opdaget, at vi lever i en global verden, når vi stadig navlebeskuende kan bruge så megen energi og spalteplads på at diskutere, hvorvidt islam udgør en trussel eller ej. Hvis vi løfter blikket en smule og kigger lidt på, hvad der sker uden for Valby Bakke, så ligger vores store udfordringer på den globale legeplads et helt andet sted. Nemlig, at vi i fremtiden skal kunne hamle op med Kina, Indien, Sydkorea, m.v. De er dygtige, de har nogle individuelle og samfundsmæssige værdisæt, der kan befordre en økonomisk og politisk fremgang og vækst, der kan komme til at sætte os vesterlændinge skakmat, hvis vi ikke opper os lidt!

Jeg er stærk tilhænger af Obama på mange fronter. Jeg beundrer manden, for hans selvstændige tankegang, som styrkes af han stærke integritet. Jeg beundrer ham for hans evne og vilje til at tænke stort, globalt og for hans visionære ledelse. Jeg har stor respekt for hans dialogiske tilgang til problemløsning, etc. Men jeg er samtidig bange for, at hans redningspakker ikke har været den rette tilgang til løsningen af finanskrisen. En krise, som jo dybest set er udsprunget af Vestens overforbrug. Vi har lade os stille tilfredse med at nyde uden rigtigt at yde. Vi var kommet så langt, at de sidste årtiers udvikling mest har fokuseret på vores nydelseskultur, mens man i Kina har fokuseret på teknologisk udvikling, uddannelse og forskning. Vi har desuden med USA i spidsen forbrugt og overforbrugt, levet i sus og dus, for LÅNTE FJER, mens man i Kina og andre lande puget penge sammen, spinket og sparet og givet os lange kreditter, så vi kunne købe, forbruge og smide endnu mere væk. Så mens vi er faldet i en tornerosesøvn, er Kina nu ved at give os baghjul.

Tag nu fx bilindustrien. Hvorfor har Obama reddet GM? Javel, arbejdspladserne er svaret, men GM har i årtier kørt med underskud, – det er et faktum, der er beskrevet mange steder – GM der har lånt og lånt penge, for at kunne overleve, først af banker og sidst nu af den amerikanske stat. Vel at mærke penge, som den amerikanske stat IKKE har, men som den må ud at låne!!!!! Dårlig ledelse? Hvad ved jeg!

Tidligere sagde man, at hvad der var godt for GM var godt for USA og omvendt. OK – er det stadig sådan? Skræmmende er det i hvert fald, hvis GM er et sindbillede på USA!

GM’s selskab i Kina går forrygende, men ellers planlægger kineserne ikke at importere biler fra USA. De er selv ved at udvikle energirigtige små og store biler ud fra en “ud af boksen” tænkning, der ikke er set i Vesten på dette område. Warren Buffett har investeret i et af foretagenerne og storsmiler ved den udvikling, han oplever!

Vi har altså fået nogle redningspakker, der er finansieret med – ja, lånte penge. Og politikerne vil have gang i forbruget, så vi kan få noget mere overforbrug. Overforbruget grovæder klodens ressourcer, og langsommere går det ikke, når Kina og Indien også kommer op i omdrejninger.

Situationen ser i min optik i korte rids nogenlunde sådan ud:

1. Vi har en finanskrise, hvor regeringer verden over med såkaldte redningspakker har lappet de værste skader og forhindret, at det der måske skulle være faldet, faldt. MEN REGNINGEN ER IKKE BETALT! Underskuddet på handelsbalancerne forskyder den økonomiske magtbalance i verden – og det går for tiden MEGET hurtigt!

2. Dollaren er ikke mere en stabil faktor i verdensøkonomien. Den står måske for fald!

3. Vi har en klimakrise, selvforskyldt eller forskyldt af “ukontrollable naturkræfter”, som vi må forholde os til. Vi bliver i hvert fald tvunget til at forholde os til konsekvenserne af den globale opvarmning, uanset om det er selvforskyldt eller ej.

4. Vi står over for en ressourceknaphed af MÅSKE uforudsigelige dimensioner. Olien er ved alt slippe op, og der KAN blive mangel på mad og drikkevand.

5. I Danmark er baby-boom generationen er ved at blive gammel. Store dele af den vil gå på pension, og med alderdom følger også mange sygsomme. HVORDAN og HVEM skal finansiere det? Kan og skal velfærden opretholdes? Og i givet fald hvordan?

KAN vi FORBRUGE os ud af disse problemstillinger? Jeg spørger bare!

HVORFOR søger vores politikere ikke i højere grad proaktive svar? Spørgsmålene er ikke nye, de har stået åbne i årtier. Vil en form for rettidig omhu ikke være på sin plads?

Vi skal tænke ud af boksen, tænke i visioner, i udvikling og i løsninger.

Der skal tænkes i nye muligheder, findes nye svar på efterhånden ældgamle problemstillinger. Vi skal teknologiudvikle, designudvikle, tænke i helheder og globalt!

Det er derfor, vi skal vælge modige politikere, der tør se kendsgerningerne i øjnene, og som tør komme med løsninger på de problemstillinger, vi står overfor, i stedet for at logre med halen for at please sig til stemmer hos vælgerne.

HUSK, at det der dig og mig, der betaler vore politikeres løn!

Men hvad nu med min amerikanske drøm! Ja, den er måske krakeleret en lille smule i løbet af det sidste års tid!