“Himboen” eller trofæ-manden

Er det ikke længere (kun) mænd, der samler på trofæer? Er det historie blot, at den rigeste og mest magtfulde hanbavian kan hævde sig ved at sikre sig flokkens flotteste hun? Er vi ved at være der, hvor det omvendte er tilfældet, at kvinder begynder at udvælge sig trofæmænd?

På vej hjem i flyet med Cimber Air faldt jeg over et for en gangs skyld ikke  uinteressant fly-magasin. Flyaway hedder det. For det første var der et lille interview af Line Unold med Fay Weldon og Maise Njor under titlen: Kampen om Magten. Kunne være en lille appetitvækker på deres nyligt udkomne fællesbog “Livet for let øvede”.

Men den næste artikel fangede min interesse i min egenskab af singlekvinde. Den frie fugl i det frie liv, som altid er interesseret i kønnenes dans – for bliver vi i virkeligheden nogensinde færdig med den, uanset hvor gamle eller unge vi er? Og er det ikke en af livets mest inciterende danse, som vi for alvor aldrig rigtigt ønsker at danse helt færdig?

Well, denne artikel handlede om trofæ-koner og trofæ-mænd, skrevet af Anne Winther. Artiklen påstår følgende “Det giver ikke længere point hos de andre alfa-hanner at komme anstigende med en blonderet brystbombe på 19, der skal have hjælp til at trække vejret. I dag vil mænd have en ligeværdig sparringspartner med meninger, der er lige så faste som ballerne. Det samme vil kvinder, men kan de få det?”

Som Anne Winther udtrykker det, var der tidligere tale om et bytteforhold, nemlig at kvinden fik noget indkomst (og tryghed) og manden fik et barn. Pointen er bare, at kvinden i dag sagtens kan klare begge dele selv! Så hun behøver altså ikke at gifte sig til hverken status eller tryghed.

Hvad er det da så lige for en mand, den moderne singlekvinde er ude efter?

Artiklen citerer seniorforsker Jens Bonke: “Flere kvinder har svært ved at finde en mand, der er bedre uddannet end dem selv, og det er i det hele taget blevet sværere at finde mænd, der enten er dem jævnbyrdige, eller som overtrumfer dem.” Det er her artiklen introducerer os til trofæ-manden, den unge lækre “himbo”, der forsøder kvindens liv med masser af sex og tid, eller den succesfulde karrieremand, der har mere at byde på end en fed lønseddel og en bestyrelsespost.

Sociolog Emilia van Hauen citeres også, hun siger:  “Han skal se godt ud, han skal være et match for sin kvinde ved at være visionær eller kreativ, og så skal han være en ordentlig partner i familielivet .”

Ja, det er spændende at se, hvad fremtiden bringer. Selv kan jeg i hvert fald mærke, at det er helt andre ting, jeg i dag går efter hos en mand, end det var for bare få år tilbage. De lækreste er mænd, der er forelsket i livet, følger med i mangt og meget, er super aktive, har forstand på økonomi og ikke mindst: Mænd, der har en positiv og konstruktiv livsindstilling. Kan man grine og tale sammen, der det fedt.

Det er også vigtigt at han har en stærk integritet. Han skal vide hvem han er, hvad han vil (i hvert fald lige nu), og han skal turde stå ved sig selv, sit liv og det han mener og gør. Ord og handling skal spille sammen i den helt store stil. Jeg ved ikke noget værre end mænd, der siger ét og gør noget andet, eller mænd, der siger noget forskelligt, alt efter hvem de er sammen med.

Nå, ja, så må han naturligvis også gerne se godt ud. Jeg kan ikke rigtigt lade være med at tænke på Sex and the City, specielt Samantha som rollemodel og sindbillede på det fænomen. Hun kreerer sin helt egen trofæ-mand, denne helt unge fyr, som hun brander og skaber en succes for, og for hvem hun en årrække slipper sit singleliv og sin polygami – for at leve med – ikke mindst fordi de også har noget fedt sex

What a wonderful world – and what fabulous possibilities!

P.S. Meget apropos dukkede denne artikel lige op på Berligske Online:

kvinder-taender-paa-sjove-maend