Dette er i sandhed et vidundermiddel. Ikke noget hokus pokus eller Karl Smart. Det er en smuk flaske med “gulddråber”. I bogstaveligste og i overført forstand. Olien tilfører håret fugt og næring – UDEN at det klasker. Jeg prøvede den i lørdags hos Bo i Klippestuen Z. Bo, som ellers er så gennemsyret af ro og common sense, var begejstret. Det var jeg ikke, for jeg hader at få det, frisører kalder “produkter” i håret. Jeg har i tidens løb prøvet et utal af “produkter” og er efterhånden holdt op med at bruge andet end min gode shampoo og lidt balsam. That’s it! MEN denne olie har givet mit hår næring, glans uden at klaske, et skær af sundhed uden at fedte. Fantastisk.
Mit hår ser sundt og dejligt ud, og jeg kan se, at det kan lide den næring, olien giver.
Orofluido Oil indeholder olie fra cypresser, en olie, som selveste Cleopatra brugte med stor kærlighed til at pleje sit hår! (Var det mon noget for dig Vibeke?). Håret får med denne olie et helt særligt skær, bliver blødt, fyldigt at se på, samtidig med det tilføres fugtighed og næring. Derudover beskytter olien som en slags folie håret mod vejr, vind, røg og andre luftbårne kemikalier, siges det……..
Jeg er i hvert fald begejstret for resultatet. Bo, du har overbevist mig!
Skrevet d. februar 5th, 2010 - 13:16
Det vil jeg da prøve, lyder helt forrygende