Jeg citerer fra Euroman – august 2010:
“I en gammel stribe med Radisserne råber Søren Bruns søster: “Jeg vil have hjælp til mine lektier, og det skal være nu!” Søren dukker op i billedrammen, og så tilføjer hun: “Jeg vil have dem overstået, før mine ristede brød hopper op.”
Sikke nogle dage. Ekstremt effektive har de været. Jeg tror aldrig tidligere, at jeg har nået så meget på så kort tid. Alle deadlines overholdt, alt klappet og klart.
Mødtes med en ven, jeg ikke har set længe, og jeg kunne kun fortælle, at jeg faktisk aldrig har haft det bedre i mit liv. Sådan har jeg sikkert følt mange gange, men det gør jeg altså også lige nu.
Facebook er på mange måder fantastisk. Du kan døgnet rundt kommunikere med interessante mennesker fra hele verden.
Jeg har tabt mit hjerte til facebook, indrømmet. Her i weekenden blev jeg kontaktet af en veninde og studiekammerat, som jeg ikke har haft kontakt med, siden hun for mange år siden flyttede til Singapore. Nu søgte hun mig gennem min datter, Maria, fordi jeg jo ikke hedder det, jeg hed dengang.
Er det ikke længere (kun) mænd, der samler på trofæer? Er det historie blot, at den rigeste og mest magtfulde hanbavian kan hævde sig ved at sikre sig flokkens flotteste hun? Er vi ved at være der, hvor det omvendte er tilfældet, at kvinder begynder at udvælge sig trofæmænd?
Jeg er på udkig efter lingeri. Var der nogen, der sagde DOLCE & GABBANA INTIMATE?
Jeg glæder mig VILDT til at se showet den 14. august.
Hjemme igen. Min skønne datter hentede mig i lufthavnen. Nu er hun gået i seng, det var vist blevet lidt sent i går aftes! Nu er det en triple latte, benene op og Weekendavisen!
Jeg bor i det ene tårnværelse. Totalt charmerende og med en fantastisk udsigt. Selv om værelset er smukt og helt nyrenoveret havde 18 edderkopper havde slået sig ned over min seng. Nu kan jeg faktisk godt leve med edderkopper, men da en ligefrem blev nærgående og begynde at spinde et spind ganske tæt på mit ansigt, stod jeg op og smed de 13 ud. Desværre faldt en enkelt under slaget. Her til morgen er der tre tilbage. De kan få lov til at boltre sig – indtil videre.
sagde han til mig med et glimt i øjet, inden han gik ud af døren! Det var slutningen på en god samtale, der havde fundet sted tidligere, og jeg opfattede denne sidste sætning som udtryk for omsorgsfuld empati! Yes – he is absofuckinglutely right! Hvor bliver livet meget lettere, når vi vælger ikke at tage ting og sager personligt.
Sikke en dag. Overophedning uden for og inden for. Tonsvis af deadlines, der skal overholdes. Regnskaber, tal, turn-around projekter presser sig på! Firmaer ringer for at få hjælp til at få styr på budgetopfølgning og regnskabstal, til effektiv planlægning mens de endnu kan nå at vende grimme røde tal til sorte. Et firma har bedt mig lave udkast til 2-3 scenarier. Klienter trænger til coaching, og jeg har også mine faste arbejdsmæssige pligter, der skal passes!