2010 og år(ti)et der gik!

Så er tiden kommet. Tiden til refleksion og eftertanke, den tid på året, i dette tilfælde tiåret, hvor Fugl Føniks genopstår af sin aske, for igen at klø på med krum hals.

Som sagt og skrevet er tiden omkring nytåret altid fordybelsens tid. Den tid på året, hvor jeg i stilhed (så meget det kan lade sig gøre) ser på fortid og fremtid og på mig selv i al sin uhyrlighed og herlighed.

Mange af målene for året er indfriet, nået og mere end det! Men nogle er ikke, og hvad er så årsagen til det?

Lige nu er det jo nemt, at give finanskrisen skylden for det hele. Den ligger lige til højrebenet, så why not? Men så enkelt er det ikke for mig. Jeg har aldrig været til nemme løsninger, og hvis jeg ikke tager min del af ansvaret for, hvad der ikke er gået som planlagt, hvordan i alverden skal jeg så kunne forandre tingene fremadrettet og forhindre, at det sker igen.

Der har været en hel del successer, og dem vil jeg meget gerne tage ansvaret for også. Det er altid en hård kamp at starte et lokomotiv, – indtil det kører. Der skal bruges ekstra mange kræfter og ressourcer. Fantastisk når det lykkes, og når det ikke gør, må der gøres en ekstraordinær indsats.

Årtiet har for mig personligt og erhvervsmæssigt været helt fantastisk. Jeg har haft de mest utrolige oplevelser, og arbejdsmæssigt har det nok mestendels kunnet lade sig gøre, fordi jeg har været alene uden hjemme- og samboende familie.

Det har budt på store forandringer, men det gør ikke noget. Nærmest tværtimod.

Nu er jeg til gengæld ved at få tilrettelagt mit liv, så det kommer i mere faste rammer. Der er ved at komme lidt mere struktur og ro på det hele. Det har jeg også arbejdet ihærdigt på de sidste seks måneder af det gamle årti.

Når det er sagt forventer jeg ikke, at det bliver nemt. Vi står stadig i en krise, som de fleste af os end ikke har mærket endnu – udover at friværdien er blevet lidt mindre – måske -, selv om få er blevet ramt på pengepung og på eksistens. Alle taler om, at nu er bunden nået, men gælden er jo ikke blevet betalt. Den er blevet flyttet. Som Lars Sejer fra Saxobank sagde på TV2 News i sidste uge: “Der er for megen gæld i verden”. Amerikanerne låner stadig penge i Kina til at betale den olie med, som de køber af Saudierne og af andre. Kineserne køber sig ind i amerikanske og vesteuropæiske gamle firmaer, der har dannet grundlaget for vor vækst gennem det 20. årh. indtil finanskrisen satte en stopper for den. Kineserne ejer os snart med hud og hår, og alligevel lader vi som ingenting.

Vi fik et vink med en vognstang under klimatopmødet i Bella, hvor kineserne uden debat og diskussion og uden at gøre et større væsen ud af det, satte dagsordenen. De havde med deres tavshed og stille, stilige fremfærd langt mere magt end de hundrede tusinde, der i kulde og blæst med demonstration og slagord tog både mediernes og politiets bevågenhed.

Ser ingen med indflydelse, hvad der er ved at ske? Er man ligeglad? Stikker man hovedet i busken?

Jeg har længe skrevet om det. Den egentlige fremtidige udfordring for vores vestlige værdier og kultur, for vores demokrati og frihedsværdier som vi kender dem i dag, kommer ikke fra muslimer og et par selvmordstalibaner, nej tværtimod, den kommer fra den supermagt som er ved at fødes i al stilhed, fordi vi i vores overforbrugsliderlige prestigesøgende ungdomskultur, har solgt ud af mange af de grundlæggende værdier, der også er vores, der også har skabt den vestlige verdens frihed og civilisation.

Hele supermagten USA’s kæmpemilitær sammen med milliarder af dollars er sat ind på at bekæmpe Osama Bin Laden og Taliban. Det fokus giver naturligvis Banditten Bin Laden og hans folk en “vigtighed” og en PR værdi, som de aldrig havde haft råd til at finansiere selv. Han er blevet verdens værste fjende, som er så vigtig, at man satser “røven ud af bukserne” på at få ham udryddet. Belåner sig selv og sin bedstemor. Kineserne smiler. De har ikke finanskrise. Ikke mere. De sidder på pengekassen, på arvesølvet og måske snart også på værdierne og på verdensmagten!

Det er den reelle situation ved indgangen til det nye årti!

Jeg vil slutte med en lille bøn om, at vi bliver i stand til at slippe de ting, der ikke giver mening, at vi handler på de ting vi reelt bør gøre noget ved, og at vi bliver klarsynede og vise nok til at se forskellen!

- så 2010 – bare kom an! Godt nytår!